Dykkerferie på Malta

Hvis du vil på billig dykkerferie, så er Malta det helt rigtige sted for dig.

2. verdenskrigs vrag udforskes af dykker ved Gozos kystMalta er sammen med de Kanariske Øer en af de foretrukne destinationer i Europa for dykkerferier, og det er der flere gode grunde til. Erfarne dykkere kommer ofte på øen, da dykkersæsonen er lang for europæiske forhold. Samtidig er det muligt at komme af sted på en billig chartertur, hvilket sjældent er muligt til mere eksotiske destinationer som Bali og Maldiverne.

Vragdykning på Malta

Det der gør Malta til noget helt specielt i dykkerkredse er de mange muligheder for vragdykning og den usandsynlige sigtbarhed på 25-30 meter. Maltas dykkercentrum ligger på øen Gozo lige nord for FolkeFeries feriecenter Mellieha Holiday Centre. Her ligger vragene i en afstand af kysten, så du ikke engang behøver at betale for at blive sejlet ud til dem med en båd – du kan ganske enkelt svømme ud til dem. Nogle af dem ligger kun 200 meter fra strandbredden.

Du har både mulighed for at opleve imponerende skibsvrag, der er sunket bevidst til dykkerformål samt engelske krigsfly fra 2. Verdenskrig. Et eksempel er slæbebåden Rozi, der blev placeret på havbunden i 1991 som en attraktion for, desværre ikke længere eksisterende ubådsture. Til gengæld er det et oplagt mål under dykkerferien på Malta.

Huledykning på Malta

Dykker i hule ved den maltesiske kyst

Malta giver dig også nogle unikke muligheder, hvis du gerne vil dykke i grotter og huler. Klippeøen byder på et væld af oplevelser på den front, men vi kan anbefale Billinghurst Cave nord for Gozo, hvor du kan komme ned på 30 meters vand. Undervandsgrotten er rig på dyreliv og koraller, men det er også at betragte som et teknisk svært dyk, så vi anbefaler det primært til erfarne dykkere, og det er en god ide at benytte sig af en instruktør.

Dykkertræning på Malta

FolkeFerie samarbejder med et lokalt dykkerfirma på Malta, hvor der er dansktalende instruktører. Derfor har du også mulighed for at tage på dykkerferie, selvom du ikke har prøvet at dykke før. Malta tilbyder rigtig mange fine og spændende dyk på både dybt og lavt vand, så dykkerferien kan blive interessant for både nybegynderen og den erfarne dykker.

Vil du dele med os? Så deltag i debatten med en kommentar.

*