
Nyd Tenerifes strandliv
Tenerife er den af de Kanariske Øer, der modtager flest turister, og det er der masser af gode grunde til, da ferieøen har rigtig mange ting at byde på.
Flere millioner turister besøger hvert år Tenerife, der igennem generationer har været en populær rejsedestination for europæere, der på én gang ville langt væk fra hjemlige himmelstrøg, men samtidig ønskede at have adgang til vestligt præget mad og infrastruktur.
Tager du på ferie til Tenerife, så er der masser af muligheder for at opleve både kultur, natur, shopping og strandliv. Her har du en række af de mest interessante attraktioner og områder, som er værd at besøge i din ferie:
Tag på vulkantur til Tenerife
En af de helt store oplevelser på Tenerife er den aktive vulkan Teide, der er omgivet af en naturpark. Teide er verdens tredjehøjeste vulkan, hvis man måler fra dens base på havbunden, og den er samtidig det højeste spanske bjerg. Det er muligt at komme op på toppen af vulkanen, hvilket er en helt unik oplevelse. Der går kabelbane til toppen af Teide, så du behøver ikke at være bjergbestiger for at komme til at opleve udsigten.
Oplev et karneval af en anden dimension
Er du på Tenerife i februar, må du ikke gå glip af det lokale karneval i Santa Cruz – verdens næststørste efter karnevallet i Rio. Santa Cruz de Tenerife Carnival er en oplagt begivenhed at skrive ind i rejsekalenderen, hvis du er taget på solferie til Tenerife i vintermåneden. Karnevallet er et farveorgie af en anden dimension, så er du til festivitas og højlydt stemning, må du ikke gå glip af denne kulturelle oplevelse.
Atlantic Holiday Centre
Når man taler om FolkeFerie, er det tit i sammenhæng med Mellieha Holiday Centre på Malta, men faktisk har vi også lidt af en perle på Tenerife i form af Atlantic Holiday Centre, der med sin placering i klipperne på kanten af Atlanterhavet næsten ikke kan ligge mere smukt og idyllisk.
Feriecenteret byder på alt det, du kan bede om, når det kommer til moderne feriefaciliteter – om du så er ude efter stor og lækker pool, underholdningsprogram for børn eller sportsaktiviteter og lækker gourmetrestaurant. De flotte lejligheder på Atlantic Holiday Centre er den perfekte base for at opleve Tenerife året rundt.
Shopping på Tenerife
Godt nok er Tenerife med sit tilhørsforhold til Spanien en del af EU, men det er alligevel et frihandelsområde, så du betaler kun 5% i moms og kan derfor få nogle ganske fordelagtige priser på blandt andet elektronik og parfume. Los Christianos er et glimrende område, hvis der for alvor skal shoppes igennem.
Et væld af strandoplevelser på Tenerife
Strandlivet på Tenerife er noget for sig selv. Vulkanøens kyster har givet nogle særprægede muligheder, som du stort set ikke har nogen andre steder i verden. Du kan både opleve næsten sort vulkansand og helt hvidt sand, der er fløjet hele vejen fra Sahara-ørkenen gennem tiden med den ene Atlanterhavsstorm efter den anden.
Og så er der desuden masser af muligheder for at hoppe i havet direkte fra Tenerifes mange klippefremspring, der præger kysterne.