Tag på aktiv ferie til Fuerteventura

Fuerteventura byder på masser af muligheder for aktiviteter

Oplev Fuerteventura

Rejser til Fuerteventura er en oplagt mulighed, hvis familien sætter pris på fysisk udfoldelse i ferien.

For mange mennesker er det ikke nok bare at ligge ved poolen i en uge, når de tager på ferie i udlandet. Der skal ske noget, og en aktiv ferie er ofte løsningen specielt for børnefamilier, der gerne vil kombinere sol og strand med sportsaktiviteter.

Tag på vandsportsferie til Fuerteventura

Fuerteventura, der er en af de Kanariske Øer beliggende vest for Marokkos kyst, er et oplagt mål, når du overvejer en aktiv ferie. Øen er lidt af et vandsports-mekka med unikke muligheder for surfing, kitesurfing, jetski og dykning, da de meget varierede kyster byder på alt fra sandstrande til vulkanklippefremspring.

Grundet sin placering tæt på Ækvator med konstant lune vandtemperaturer er Fuerteventura et fantastisk sted for vandsportsentusiaster året rundt.

Las Playitas – et sportsresort for hele familien

Selvom du ikke er til vandsport, så er der stadigvæk masser af grunde til at rejse til Fuerteventura. Særligt det store sportsresort ved den maleriske fiskerby Las Playitas er en populær rejsedestination for mange danskere, der vil have fuld fart på ferien.

Området, der byder på indkvarteringsmuligheder både i villaer, lejligheder og normale hotelværelser, er på hele 1,2 millioner kvadratmeter, og der er stort set ikke den sportsgren, du ikke kan få lov til at afprøve.

Kom i form på Fuerteventura

Las Playitas sportsresort har et væld af muligheder for fitnesstræning individuelt eller på hold med erfarne trænere. Og hver morgen er der mulighed for at lægge ud med morgengymnastik for at varme op til dagens andre aktiviteter.

Der er både golfbane, svømmebassin med olympiske mål og tennisbaner i høj kvalitet, og det er bare en håndfuld af de muligheder, du har på resortet ved Las Playitas.

På Fuerteventura træner du som de professionelle

Og der er en grund til, at elitesportsfolk som cykelholdet Team Saxobank, svømmeverdensmester Lotte Friis og boksestjernen Mikkel Kessler har benyttet sig af stedet, for faciliteterne er i topklasse næsten lige meget, hvilken sport du vil udøve.

Lignende rejsemål:

Vil du dele med os? Så deltag i debatten med en kommentar.

*