Rom er en af de europæiske storbyer, der har det mest varierede udbud af oplevelser.
Alle veje fører til Rom – og som turist er der masser af gode grunde til at tage en af dem og besøge Italiens prægtige hovedstad, der byder på oplevelser i hobetal. Der er alt for mange ting, du ikke må gå glip af i byen til at nævne dem her, men vi vil alligevel godt give lidt inspiration og nævne det, du ikke bør gå glip af, når du skal udvælge, hvilke seværdigheder i Rom, du gerne vil opleve.
Vatikanstaten og Peterskirken byder på seværdigheder i særklasse

Peterskirken i Rom
Det er svært at se sig selv i øjnene oven på en tur til Italiens hovedstad, hvis du ikke har været forbi Vatikanstaten, der byder på nogle af de mest populære seværdigheder i Rom.
Peterskirken og Det Sixtinske Kapel i sig selv byder på flere værdifulde kunstskatte end den gennemsnitlige storby, og du kan komme helt tæt på Michelangelos imponerende hovedværker.
Udsigten fra kuplen på Peterskirken er desuden helt unik, men du skal ikke lide af højdeskræk, for turen til toppen foregår på små smalle trapper, hvor du skal have tungen lige i munden for at holde balancen.
Paven holder sin ugentlige messe på pladsen foran Peterskirken, så her har du mulighed for at blive velsignet af den katolske kirkes overhoved.
Se seværdig fodbold i Rom
Det 100 år gamle Olympiske Stadion i Rom er hjemmebane for hele to hold fra Den italienske Serie A, så hvis du vil opleve fodbold på topniveau med et væld af verdensstjerner, så har du her muligheden.
Lazio og Roma spiller på skift på det imponerende stadion, og med over 70.000 siddepladser er der gode muligheder for som turist at få fingre i billetter til kampene. Vi må dog anbefale, at du tænker dig om, før du tager til lokalopgør imellem de to klubber, da begge holds fangrupperinger er forholdsvis fanatiske.
Få autentisk italiensk cucina i Rom

Oplev det italienske køkken
Den italienske madkultur har altid været populær i Danmark, og det er endnu et godt argument for at besøge pastaens hjemland.
Det kan dog være en god ide at spise lidt væk fra de største seværdigheder i Rom, da maden her typisk er tilrettelagt turisterne i en grad, så der ikke er meget autentisk Italien tilbage.
Bevæg dig i stedet for ud i de små sidegader, hvor de små caféer og restauranter byder på original antipasti og krydrede pastaretter uden lige.
Vil du have lidt af den kulinariske oplevelse med hjem i bagagen, så er der flere små og store markeder, hvor du kan købe kraftfulde krydderier med hjem til at præge det danske køkken. En mulighed kunne her være Campo de Fiori – også kendt som Blomsterpladsen – der byder på et farve- og smagsorgie fordelt i små boder, hvor højlydte kræmmere faldbyder deres varer.
Pantheon – den kuppelformede kirke
10 minutters gang fra Blomsterpladsen kan du opleve en af Roms mest interessante seværdigheder. Pantheon er et gammelt romersk tempel fra omkring år 120 e.Kr., og den er et af de få antikke bygningsværker, der har været i konstant brug siden sin opførsel og frem til i dag.
Templet, der i dag bliver brugt af den katolske kirke, har med sit kuppelformede design og hullet i toppen inspireret en lang række lignende bygninger over hele verden.
Oplev seværdigheder uden for Rom
Bliver du mod forventning træt af selve Rom, eller har du bare brug for en pause fra den pulserende storbyferie, kan vi anbefale at tage på 1-dagstur til vulkanen Vesuv. Her kan du komme op på toppen af den let slumrende vulkan, hvilket er lidt af et syn.
Turen kan kombineres med et besøg i Napoli, hvor tingene kører i et langt mere afslappet tempo i forhold til Rom.
Shopping i Rom er en oplevelse
Ud over de mange seværdigheder i Rom, hvoraf vi kun har nævnt et fåtal, så byder byen også på shoppingmuligheder ud over det sædvanlige, og da Italien er et større mekka for modeskabere, kan du finde alle de dyre og eksklusive mærker rundt omkring i byen.
Har du fået smag for den italienske hovedstad, så skynd dig ind på vores side og bestil en storbyferie til Rom.